Grønne områder og sundhed

Flere og flere forskningsstudier, både danske og internationale, viser at ophold i grønne områder er signifikant koblet til lavere stressniveauer og højere velbefindende uanset køn, alder eller socioøkonomi. Forskning viser at jo nærmere vi lever på naturen, desto bedre har vi det. Jo tættere vi bor på det grønne - jo mere bruger vi det, og - jo mere opsøger vi flere andre grønne områder.

Også på vores arbejdsplads og i skolen er grønne omgivelser vigtige for vores sundhed og velbefindende. Jo mere vegetation, jo bedre sundhedstilstand. Her er tilgængeligheden vigtig. Har man udsigt til et behageligt miljø mindskes irritation medens koncentration og trivsel øges.

Forskning og resultater om naturens betydning.

Forskning indenfor sammenhænge mellem mennesker og menneskers mentale sundhed og ude arealers fysiske formgivning har foregået intensivt igennem de seneste 30 år. I starten var det primært USA med rod i miljøpsykologien, men i årenes løb har forskningen udviklet sig til at blive tværvidenskabelig og sker nu i store dele af verden.

AA - Aesthetic Affective - Theory

tager udgangspunkt i at mennesket er et biologisk væsen og skabt til et liv i naturen. Idag bor størstedelen af verdens befolkning i urbane miljøer, medens menneskets genetiske opsætning i stor udstrækning er den samme som i stenalderen. Der levede man helt på naturens betingelser og måtte stole på sine affekter.

Affekter er kropslige reaktioner som sker ubevidst og instinktivt. Mennesket har ni grund affekter: 2 positive (glæde og interesse), 1 neutral (forbavselse), samt 6 negative (frygt, bedrøvelse, væmmelse, skamfølelse, afsky og vrede).      

De negative har især været vigtige for menneskets overlevelse. Ifølge miljøpsykolog Roger Ulrich besidder og bruger mennesket stadig evnen til at bedømme et miljø ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv på under en brøkdel af et sekund. Er miljøet trygt kan vi koble af. Det betyder at vores positive følelser øges, når vi opholder os i et natur- eller havemiljø som vores affekter bedømmer trygt. I et bymiljø med meget lidt natur er det svært for mennesket at stole på sine affekter og må i stedet  være logisk tænkende, hvilket Ulrich mener leder til træthed og stress.

Forskerparret Stephen og Rachel Kaplan mener at perceptionsprocesserne sker på et højere kognitivt niveau.

ART - Attentive Restorative Theory

handler om hvordan vi opfatter vores miljø og bearbejder informationen. Ifølge Kaplans har mennesket to typer af opmærksomhed:

Den målrettede opmærksomhed (Directed Attention System) anvender vi i unaturlige bymiljøer som når vi f.eks. udfører kontorarbejde eller kører bil. Omkring 11 mio. informationsstykker når den del af hjernen som kaldes hippocampus pr sekund, men kun omkring 15-20 informationsstykker når videre til pandelappen og bliver kognitivt bearbejdet. Resten, det uvæsentlige, har vi måtte sortere fra.

Dette system er begrænset og kræver energi. Har man ikke mulighed for at hvile sig, bliver man mentalt udmattet. Hvis dette sker og man stadig har brug for at fokusere, slår det sympatiske nervesystem til, og mængden af vågenhedshormoner højnes og pulsen øges.

Kaplan og Kaplan mener at natur- og havemiljøer får informationerne om omgivelserne til at gå en anden og kortere vej i hjernen via amygdala, og da sorterer vi ikke i indtrykkene, men scanner snarer konstant omgivelserne. Dette opmærksomhedsystem kalder Kaplans for Spontan opmærksomhed (Soft Fascination) Det er ubegrænset og kræver ingen energi, hvilket betyder at den rettede opmærksomhed kan hvile.

Rachel Kaplan beskev i 1993 at kontorarbejdende med vindueudsigt  til natur følte sig mindre frustrerede og havde en større livstilfredshed og sundhed.