Hvad er en terapihave - definition

Et område hvor man bevidst har formgivet haven og fundet et indhold der støtter og stimulerer mennesket til bedre helbred og øget velvære.

Når en terapihave designes, går det ud på at afdække målgruppens behov og ressourcer, stedets muligheder og begrænsninger der skal hhv. forstærkes eller dæmpes. Hvordan er tilgængelighed, hvordan kommer man ud i haven, rundt i haven, skal man kunne ”blive væk” eller ej? Hvordan lokkes man ud i haven, hvordan kan havens indhold og form, aktivere ressourcer hos målgruppen, og naturens helbredende kræfter, som sollys, luft, duft og smag, der påvirker vores hjerne. Meningsfulde aktiviteter i naturen,  haveterapi, skaber naturlig træthed og fornemmelse for årstiden. Hjernen påvirkes positivt ved at lade op.